Arvesyndens urne - en ceremoniel performativ installation
Formålet:
1. Fjerne skyld og skam fra det menneske, som er blevet skadet af et andet menneske.
2) Rense rummet for gerningspersonens forurening af sig selv og sine omgivelser.
3) Gøre op med arvesynden - den var aldrig min.
🔥
ARVESYNDENS URNE – et ritual i fem dele
Forberedelse
Opsætning og klargøring af urne og skylleskål
indvielse af vand
VI MØDES
Vores første afbrænding foregår som led
i 8. marts arrangementet i Holstebro 2026.
i 8. marts arrangementet i Holstebro 2026.
Sted: Sygehusgrunden
Tidspunkt: 8. marts 2026 kl. 13.00
Tidspunkt: 8. marts 2026 kl. 13.00
Selve ceremonien starter efter kaffepausen
1. INDKALD og TÆNDING AF ILD:
- Vi samles: Kom nær, du der bærer på det lort du aldrig bad om
- Vi samles: Kom nær, du der bærer på det lort du aldrig bad om
2. NÆVN DET VED NAVN
- Skriv navnet på den gerningsperson, som du ønsker at brænde af. Det kan være fornavn, efternavn, kaldenavn. Du bestemmer.
- Skriv navnet på den gerningsperson, som du ønsker at brænde af. Det kan være fornavn, efternavn, kaldenavn. Du bestemmer.
3. AFBRÆNDING:
- Gå hen til urnen og læg papiret i flammerne: Dette er ikke min synd. Dette var aldrig mit at bære, så jeg vil ikke have dig med videre.
- Gå hen til urnen og læg papiret i flammerne: Dette er ikke min synd. Dette var aldrig mit at bære, så jeg vil ikke have dig med videre.
4. SKYLLESKÅLEN:
- Vask hænderne i skylleskålen: Det var ikke dig der var beskidt, det du mærkede var en andens forurening. Så hver gang du vasker dine hænder, så mind dig selv om, at du er ren som en sild fra helvede.
- Vask hænderne i skylleskålen: Det var ikke dig der var beskidt, det du mærkede var en andens forurening. Så hver gang du vasker dine hænder, så mind dig selv om, at du er ren som en sild fra helvede.
5. ASKEN
Når alt lortet er brændt af står vi om ilden der slukkes. Asken røres op og males på den hvide kjole:
Vi er ikke det, der blev gjort mod os. Vi er dem, der overlevede. Vi brænder for at blive hele. Det der bliver tilbage, opbevare vi i fællesskabet, vidende om, at vi aldrig skal bære det alene.
Her slutter det.
Nu begynder noget andet.
Når alt lortet er brændt af står vi om ilden der slukkes. Asken røres op og males på den hvide kjole:
Vi er ikke det, der blev gjort mod os. Vi er dem, der overlevede. Vi brænder for at blive hele. Det der bliver tilbage, opbevare vi i fællesskabet, vidende om, at vi aldrig skal bære det alene.
Her slutter det.
Nu begynder noget andet.
2. ERKENDELSE
Vi nævner det ved navn:
Arvesynd.
Overgreb
Og vi siger:
Den blev aldrig født i os.
Den blev givet til os.
Pålagt os.
Pisket ind i vores blod, vores bryst, vores tanker.
Vi nævner:
– Skammen, som blev givet videre som modermælk
– Tavsheden, som blev forventet
– Vreden, som blev latterliggjort
– Begæret, som blev kaldt beskidt
– Overgrebene, som blev overset og omskrevet
– Skylden, som blev gjort til vores
– Synden, som blev vor følgesvend
Vi nævner det, og vi bringer det frem i lyset.
3. I LDENS HANDLING
Vi lægger det i ilden.
Én efter én.
Symboler. Ord. Gerninger. Stemmer.
Vi ser det brænde. Vi lytter. Vi tier ikke.
Vi siger:
Dette er ikke min synd.
Dette er ikke mit ansvar.
Dette skal ikke med os videre.
Det var aldrig mig der var uren
Det var gerningspersonen, som forurenede mig
og vores samfund
Rens det ud kære ild
rens det ud
Og lad kun det tilbage - som kan transformeres til frihed
4. AFSLUTNING
sætter det fri i vinden,
giver det videre til dem, der kommer efter.
Vi siger: