Arvesyndens urne - en ceremoniel performativ installation
Formålet:
1. Fjerne skyld og skam fra det menneske, som er blevet skadet af et andet menneske.
2) Rense rummet for gerningspersonens forurening af sig selv og sine omgivelser.
3) Gøre op med arvesynden - den var aldrig min.
🔥
ARVESYNDENS URNE – et ritual i fire dele
1. INDKALDELSE
Kom nær.
Du, der har båret det, du aldrig bad om.
Du, der har fået det skrevet i din hud, i din stemme, i dit blik:
at du var dømt fra begyndelsen,
at du blev skyldig ved en andens hånd
mens den anden gik fri uden dom
kom nær - kom nær
Vi samles her – ikke for at bekende,
men for at forvandle.
2. ERKENDELSE
Vi nævner det ved navn:
Arvesynd.
Overgreb
Og vi siger:
Den blev aldrig født i os.
Den blev givet til os.
Pålagt os.
Pisket ind i vores blod, vores bryst, vores tanker.
Vi nævner:
– Skammen, som blev givet videre som modermælk
– Tavsheden, som blev forventet
– Vreden, som blev latterliggjort
– Begæret, som blev kaldt beskidt
– Overgrebene, som blev overset og omskrevet
– Skylden, som blev gjort til vores
– Synden, som blev vor følgesvend
Vi nævner det, og vi bringer det frem i lyset.
3. I LDENS HANDLING
Vi lægger det i ilden.
Én efter én.
Symboler. Ord. Gerninger. Stemmer.
Vi ser det brænde. Vi lytter. Vi tier ikke.
Vi siger:
Dette er ikke min synd.
Dette er ikke mit ansvar.
Dette skal ikke med os videre.
Det var aldrig mig der var uren
Det var gerningspersonen, som forurenede mig
og vores samfund
Rens det ud kære ild
rens det ud
Og lad kun det tilbage - som kan transformeres til frihed
Efterlad kun
Liliths aske.
4. AFSLUTNING
Med askens rest tegner vi et mærke,
lægger det i jorden,
sætter det fri i vinden,
giver det videre til dem, der kommer efter.
Vi siger:
Her slutter det.
Her begynder noget andet.
Vi er ikke det, der blev gjort mod os.
Vi er dem, der overlevede og skabte.
Vi er fri – og vi kan ikke længere tilpasse os.
Vi brænder for at blive hele.