Aske er i religiøs og rituel betydning et stærkt symbol på livets forgængelighed og den materielle verdens opløsning. Udtrykket “af støv er du kommet, til støv skal du blive” – eller på engelsk “ashes to ashes” – bruges i mange begravelsesritualer som en påmindelse om kroppens ophør og åndens rejse.
Ved ligbrænding – tilladt i Danmark siden 1892 – samles aske og knoglerester i en urne, som enten nedsættes i jorden eller placeres i en urnehal. Men aske er ikke kun rest – den er også et tegn. Et mærke af noget, der har brændt.
I flere trosretninger forbindes aske med ydmyghed og bod. Udtrykket “klædt i sæk og aske” betegner en tilstand af anger og indre renselse. I den katolske kirke indleder askeonsdag fastetiden – her strør præsten aske på hovedet af kirkegængerne som tegn på selvransagelse og fornyelse.
Aske af træ, blade og papir indeholder ca. 3% fosforsyre, 10% kali og 30% kalk. Disse stoffer er letopløselige, og asken er velegnet til gødskning. På den måde kan aske iblandet jord være den perfekte start for et frø at vokse i.