🔥
- Persefones Ild
Persefones Ild er flammen tændt i mørket
Persefone bærer både sorg og spirer.
Dronning mod sin vilje.
Hvem er Persefone:
Persefone var datter af jorden og lyset.
Men hun blev taget – ført ned i underverdenen.
Der, hvor alt er mørke og stilhed,
blev hun dronning mod sin vilje.
Men Persefone lærte at færdes i skyggerne.
Hun lærte at leve i det, man ikke taler om.
Og da hun vendte tilbage,
bar hun foråret med sig –
fordi ingen, der har været i mørket,
kommer op uden at bære noget nyt med hjem.
Persefone er den,
der bærer både sorg og spirer.
Hun minder os om:
at selv i fangenskab kan noget vågne.
At intet forbliver vinter.
Persefones Ild er flammen tændt i mørket.
Et ritual. En kunstnerisk modstand. En genfødsel.
Vi tænder ikke ild for at brænde synd af –
men for at oplyse det sted, hvor vi blev gjort fortræd.
Vi kalder det ikke renselse, men erkendelse.
Et opgør med fortællingen om faldet –
og en hjemkaldelse af det, der blev tvunget i skygge.
Persefone bærer lyset gennem underverdenen.
Hun er ikke fanget – hun går dybt og vender tilbage med kraft.
I hendes ild lægger vi papirstykker med navne
og sådan giver vi igen vores stemme kræfter til at stå stærkt.
Hver flamme er en afbrænding af den falske skyld –
en dansende påmindelse om, at intet lys står alene.
Persefones Ild er en del af vores kunstneriske og rituelle praksis.
Et rum for transformation –
for dem, der rejser sig fra mørket med frø i hånden.