¨I det antikke Grækenland var miasma en usynlig urenhed – en form for åndelig forurening, der opstod, når nogen havde brudt guddommelige love. Det kunne komme af vold, incest, mord, fødsel, død eller overgreb.
Miasma smittede. Ikke kun den skyldige, men hele fællesskabet. Det kunne ikke skjules. Det måtte renses gennem ritual, offer og erkendelse. Ellers ville det sprede sig – som en tåge, der kvæler alt, den møder.
Miasma handler ikke om skyld.
Det handler om det uforløste.
Det, der ikke blev sagt.
Det, der blev tiet ihjel.
Det, der stadig hænger i luften.