🖤
Liliths Aske
Hvem er Lilith
Lilith er ifølge jødisk mytologi den første kvinde – skabt ligesom Adam, af samme jord.
Hun nægtede at underlægge sig ham og forlod paradiset af egen vilje.
For sin ulydighed blev hun dæmoniseret, men i mange feministiske fortolkninger står hun i dag som et symbol på urkraft, grænser og frihed.
Lilith er den, der siger nej – den, der nægter at lade sin krop definere af underkastelse. Hun er ikke syndig – hun er suveræn.
Lilith og asken
Liliths Aske er ikke det, der blev tilintetgjort – det er det, der bliver sat fri.
Asken er ikke destruktion men transformation. Der hvor gerningen, og gerningspersonen har sluppet sin form, er blevet brændt igennem og nu bliver luftbårent. Asken er oprørets rest. Det er symbolet på den endelige frisættelse.
Lilith nægtede at bøje sig. Hun blev dæmoniseret for sin vilje, men i asken finder vi hendes sande kraft: Evnen til at aflægge skyld, at lade navnene brænde, og at rejse sig af det nedbrændte.
Asken er ikke affald. Den er overgang. Røgens søster. En frihedsskaber – som bærer vidnesbyrdet videre i det usynlige. Vi samler Liliths Aske som en levende dokumentation: på modstand, på transformation, på renhed, på det øjeblik, hvor bånd brænder, og friheden begynder at tale.
Lilith er ikke kun vrede - hun er retfærdighedens stemme. Den, der ikke længere vil tie.
Lilith bærer det, der skulle skjules, sætter stemme til det, der blev tysset ned, står med asken i hænderne – ikke som noget dødt, men som det brændte, forvandlende, vidnende.
Lilith bærer det, der skulle skjules, sætter stemme til det, der blev tysset ned, står med asken i hænderne – ikke som noget dødt, men som det brændte, forvandlende, vidnende.
Liliths stemme ved asken
Ceremoniel tale:
Hør
Hør
Jeg er den fordrevne
og jeg taler nu
siger nej
nægter at bøje hovedet
nægter at affinde mig
Jeg taler med stemmen fra pigen, der ikke blev hørt.
Mine hænder er den voksne kvindes der overlevede
Og selv om kroppen stadig bærer både ar og ild
Så løfter mine hænder nu
med vores aske
vores vidne
vores bevis på,
at vi ikke længere vil underlægge os
Her brændte uretfærdigheden
Det der blev gjort mod mig
Her brændte den
der krænkede min ret til at være hel i verden
Ilden kunne ikke rense mig
for jeg var aldrig beskidt
men den kunne fjerne gerningspersonen forurening
fra mig og mit samfund
Jeg tager nu asken på mig
bærer den med mig
Som bevis
De onde gerninger er brændt væk
gerningspersonen er brændt væk
tilbage er kun livet
Jeg tager nu asken på mig
bærer den med mig
som en erindring omat alt hvad der har været skjult
nu er tilbage i lyset
hvor det hører til.
Hør
Hør
Jeg taler for dem, der stadig tier.
Jeg bærer asken,
mens jeg trække alt op og ud af skuffer og skabe
For at huske. For at velsigne. For at forvandle.
Nu skal forandringen rodfæstes
Nu skal transformationen spire
Nu ønsker jeg liv
til dig og dette samfund
Her får du symbolet på min frihed
For nok er jeg blev jeg forkastet
men jeg er ikke alene
nok blev jeg forkastet
men jeg er friog nu er du - som jeg
fri til at leve og gå